Faren ved vand er…. drukning

De fleste synker hurtigt til bunds – omkring 80-90 % af dem, der drukner, ender med at indånde så meget vand, at de hurtigt synker ned på bunden. 

Hvis de ikke bliver reddet, vil de først flyde op igen, når der dannes tilstrækkeligt med forrådningsgasser i bughulen, hvilket kan tage dage til uger, afhængigt af vandtemperaturen.

10-20% af ulykkerne er "tørdrukninger", hvor stemmebåndene "låses" i en lukket stilling (larynxspasme) på grund af dykkerrefleksen. I disse tilfælde indånder den forulykkede kun små mængder vand, og findes typisk flydende på vandoverfladen – heldigvis.

Alvorlige hoved- eller nakkeskader kan medføre bevidstløshed og vejrtrækningsbesvær

Ved mistanke om nakkeskade bør nakken bevæges mindst muligt. Ved behov for at etablere frie luftveje og eventuelt starte HLR bør hovedet bevæges sammen med kroppen for at undgå bevægelser i nakken. 

Hvis en halskrave er tilgængelig, skal hovedet stabiliseres med denne, ellers kan du forsigtigt rulle et håndklæde, og meget forsigtigt lægge dette rundt om nakken, som støtte, så hovedet ikke kan bevæges rundt.

Sejlads og alkohol har altid været en dårlig kombination, men vær særlig opmærksom på samtidig alkohol- eller medicinindtagelse, og at nogle drukningsulykker kan være selvmordsforsøg.

Overlevelsen ved drukning er mindre påvirket af, om drukningen sker i saltvand eller ferskvand. Klorvand i svømmebassiner giver normalt ikke specielle lungekomplikationer, men stærkt forurenet vand (bække, stillestående søer/damme og kloakvand) kan give alvorlige lungeproblemer senere hen.

Vigtige fokuspunkter til dig:

• Husk din egen og andres sikkerhed. Undgå at udsætte nogen for fare under redningsforsøg. Hvis det er nødvendigt og muligt, få personen i sikkerhed.

• Hold personen varm. Fjern vådt tøj og pak dem ind i tørre tæpper eller tørt tøj. Et stykke plastic eller folietæppe omkring patienten gør også underværker. Bring personen i ly, helst indendørs, hvis det er muligt.

• Giv ilt, hvis tilgængeligt. 

• Sørg for, at personen trækker vejret frit. 

• Løsn stramt tøj. 

• Lad personen sidde oprejst eller find en behagelig stilling.

• Hvis personen ikke kan sidde oprejst: 

• Læg dem på siden i stabil sideleje. 

• Bøj forsigtigt hovedet tilbage og løft hagen frem. 

• Hold øje med, om personen fortsætter med at trække vejret.

• Hvis personen holder op med at trække vejret: Start hjerte-lunge redning, og fortsæt indtil hjælpen kommer frem.

Ved druknet person gives først 5 indblæsninger – efterfølgende opstart af HLR med 30 tryk og 2 indblæsninger. (Tryk skal være 5-6 cm ned, og med frekvens 100 -120 / min)

Hvis der er adgang til hjertestarter monteres denne mens HLR foretages – herefter er det hjertestarteren der guider dig / jer. 

Lad ikke personen være uden opsyn. Meld straks tilbage ved forværring. 

Hvis der er mistanke om nakkeskade, så flyt eller bevæg ikke personen, medmindre det er absolut nødvendigt. 

Hvis personen alligevel skal flyttes, undgå forværring af nakkeskaden. 

Dette er særligt vigtigt ved tilstedeværelse af nakkesmerter, lammelser eller bevidstløshed. 

Hold hovedet helt stabilt i forhold til kroppen under nødvendig flytning, uden at bevæge nakken.

Nedenfor er der nogle punkter, som der skal tænkes ind, samt du skal have fokus på:

• Lokaliser den tilskadekomne hvis du nærmer dig en person i vandet.

•  Hvor er den forulykkede nu, og sæt om muligt en person til at holde øje og hele tiden pege i retningen.

•  Flyder forulykkede i vandoverfladen? 

•  Hvad er afstanden ud til forulykkede? 

•  Vanddybde på ulykkesstedet? 

•  Kommer personen til at synke under vandet, og er der behov for assistance fra dykkere? 

•  Er der både eller andet hjælp tilgængelig i nærheden? 

•  Hvad er afstand til land? 

•  Hvor kan båden lægge til land? 

•  Er der behov for evakuering ude på båden?

•  Mistanke om udsprings-ulykke?

•  Smerter i hovedet eller nakken?

•  Nedsat følelse i arme eller ben? 

•  Kan den druknede / tilskadekomne bevæge arme og ben selv?

HUSK: FØRSTEHJÆLP ER DOBBELT HJÆLP – DU GØR FORESKELLEN!