Sejlads over atlanten

Et oceankryds kræver god forberedelse. Båden og besætningen skal være i stand til at drage ud på eventyr og være godt forberedt på hvad end der må vente ude på bølgen blå. I denne artikel kan du læse lidt om hvad der er godt at tage med i planlægningen af turen.

Sikkerheden ombord på båden

Hvis man skulle være så uheldig, at ende i farlige situationer, er det en rigtig god idé at have styr på sikkerheden ombord på båden.

Det er en rigtig god idé at instruere hele besætningen i de forskellige sikkerhedsprocedurer, hvordan udstyret fungerer og hvor man kan finde det.

Eksempelvis kunne man lave en mand-over-bord øvelse inden man drager afsted, så alle ombord ved hvad der skal foregå, hvis man skulle være så uheldig at et besætningsmedlem falder over bord. Det er en situation som kan virke uskyldig i højlys dag med blikstille hav, men det må bestemt ikke undervurderes hvor svært det kan være at finde et menneske midt ude på et ocean. 

Ud over mand-over-bord øvelsen, er der andre sikkerhedsforanstaltninger, som er gode at tjekke op på inden man sejler over Atlanten. 

I de fleste moderne redningsveste sidder en MOB1 sendere (man-over-board). Disse aktiveres såfremt vesten pustes op, som den ville gøre, hvis den befinder sig under vand. Senderne vil sende et signal til digitale systemer i området, og poppe frem på en radar som et AIS-signal, ligesom en båd, dog med bogstaverne MOB, så det er tydeligt at det er et menneske der er faldet over bord. Disse sendere skal tjekkes at de fungerer inden man sejler. Det gør man ved at åbne redningsvesten og pille dem ud, hvorefter man kan følge instrukserne for en test-omgang af signalet. Derudover er det smart at give hvert besætningsmedlem en personlig redningsvest, eventuelt markere den med et nummer, så den er lettere at finde. Det er smart, da MOB1-sendere hvert har deres eget serienummer, som popper frem på radaren, hvis uheldet er ude, og dermed ved den resterende besætning, hvem der er faldet over bord. 

Skulle båden komme i større problemer er en EPIRB (Emergency Position Indicating Radio Beacon) et godt udstyr at have på sin båd. Dette er typisk en lille hvid boks, som skal sættes et højere sted på båden, dog ikke på masten, da denne kan knække og ende i vandet. En EPIRB sender et signal til satellitter, hvis den kommer under vand, dvs. skulle båden kæntreKæntrernår en båd er tippet så meget at den ikke længere kan sejleGå til ordet og befinde sig under vand, vil en EPIRB alarmere nød- og redningstjenester. 

Kommunikationsudstyr

Kommunikationsudstyr er også en vigtig del af sikkerheden på en sejlbåd. Herunder indgår bl.a flares, som kan benyttes til at tiltrække opmærksomhed. Disse skulle gerne være at finde både ombord på båden og i en redningsflåde. Internet til nødstilfælde er en god idé at have. Her findes forskellige muligheder, som man kan undersøge. Tracking devices, såsom et AIS-system, er essentielt for længere sejlture. Det giver dig et overblik over hvor andre både befinder sig ift. din position, hvilket er specielt nyttigt, når mørket falder på og det umiddelbart ikke er så let at spotte et stort containerskib. Derudover giver det mulighed for andre både, mennesker og gode relationer hjemmefra, at følge med i din position. 

Udover AIS-systemet findes der en række andre elektroniske instrumenter som er gode at have ombord. En kortplotter, vindmåler, fartmåler, dybdemåler og radar er alle instrumenter, som er behjælpelige til længere ture. Og ekstra fedt er det hvis instrumenter er et komplet system, som kan snakke sammen. Herudover kan man drage stor nytte af en iPad med “boating” app på. De har meget præcise søkort og fungerer fint til planlægning af turen. Og dermed har man også en backup, hvis alt andet skulle stå af. 

Du skal anskaffe dig en redningsflåde og redningsveste til alle ombord på båden. Redningsflåden skulle gerne være let tilgængelig og redningsvestene skal være velfungerende. Det er en god idé at tjekke datoer på sikkerhedssyn på de forskellige sikkerhedsprodukter, så man er så sikker som mulig på at de ikke fejler i en nødsituation. 

Skulle der opstå brand på båden er det vigtigt at alle besætningsmedlemmer ved hvor man kan finde brandslukkere og hvordan man bruger dem. 

Ombord på båden skulle gerne være en førstehjælpskasse, som er opdateret og fyldt op. Den må gerne være en smule mere udvidet end en traditionel førstehjælpskasse, da der kan være langt til hjælpen, hvis der skulle opstå problemer på havet. Herunder gælder også eksempelvis medicin til en god gammel halsbetændelse. Hvis dit førstehjælpskursus har nogle år på bagen, kunne det være en mulighed at tage et nyt førstehjælpskursus før afgang.

Vejrets betydning

At studere vejrudsigter og få en forståelse af vejret på forhånd er at give sig selv en hjælpende hånd på et oceankryds. Det kan være nyttigt ift. at få båden hurtigere frem og benytte vinden bedst muligt, og dermed spare på din diesel, men også til at undgå uvejr. Vejret spiller en stor rolle i overvejelserne om, hvornår man skal stikke afsted over Atlanten. Forskellige vejrfænomener raser nemlig over det store ocean på forskellige tidspunkter på året. Det er en god idé, at læse op på dette, så du vælger det korrekte tidspunkt. De fleste sejler fra Las Palmas på Gran Canaria i oktober-november måned. Herfra tager det typisk 3 uger til Caribien, og du vil derfor være ude af Hurricane Season, som netop bygger sig op ved Kap Verde og kører over Atlanten. 

Når vi snakker om vind, så er det en god idé at have et reservesejl ombord på båden. En sejlbåd er ikke så nyttig med et sejl, der er gået i stykker. Selvom der skal stor kraft til at ødelægge et sejl, er det stadig en god idé at have et backup ombord på båden til nødstilfælde, så skuden stadig sejler mod destinationen. 

Overvejelser og vigtige ting at huske inden man stævner ud. 

STRØM

Inden sejladsen skal man overveje hvordan man får strøm på båden. Det er oplagt at anskaffe solceller til en sejlbåd, hvis budgettet er til det. Der er en del sol ude på et ocean, og solceller gør en stor forskel for en sejlbåds strøm. Herudover findes der små vindmøller til sejlbåde, og endda også vandmøller. En vandmølle laver også en del strøm til båden, men da den placeres under vand hængt på båden, vil den tage lidt af hastigheden fra båden. Og herudover har der været tilfælde, hvor hajer er blevet lidt for nysgerrige over, hvad mon en vandmølle er for en fisk og har forsøgt at angribe vandmøllen. Dette er alt sammen overvejelser man kan gøre sig ved at læse mere om emnerne. 

PROVIANTERING

Helt essentielt er selvfølgelig mad og drikke. Inden afgang skal man sætte sig ned og lave en liste over provianteringen for båden. Hvor meget vand vil vi drikke om dagen? Og hertil skal der selvfølgelig lægges lidt ekstra til. Hvor meget mad spiser vi? Hvad vil vi gerne spise? Hvad er muligt ombord på båden? Alle disse tal skal skrives grundigt ned, da det ikke er optimalt at løbe tør for nogle af delene. En gennemgang, og status, på mad/drikke er en god idé at have løbende, når man er kommet afsted på sin tur, så man ikke pludselig står og har regnet forkert på drikkevandet. 

FORSIKRING

Du skal også have styr på din forsikring af båden. Og båden skal være i tip top stand. Du kan selv gennemgå din båd, herunder eksempelvis tjekke ror, kølKølStikker ud på undersiden af båden, og forhindrer båden i at kæntre og gør det lettere at holde kursen.Gå til ordet, skrogventiler, riggen, sejlene, eller du kan købe dig til en gennemgang af din båd. Om man vil gøre det selv eller købe sig til det må komme an på en afgørelse af egne evner. Det skal i hvert fald være i orden inden båden drager afsted. 

RADIO

Ombord på båden har du også en VHF-radio, som kan bruges til at komme i kontakt med havn og andre skibe, og bruges i nødstilfælde. Det er dog vigtigt, at huske at du skal have et VHF-bevis før du må bruge en VHF-radio. Dette bevis kan man tage hos diverse selskaber. 

BESÆTNINGEN

Og når din båd så er mere end 110% klar til at begive sig ud på et oceankryds, så skal du også være klar. Og resten af besætningen skal også være klar. 

Det spiller en stor rolle hvilken besætning du vælger, da I skal tilbringe en del timer sammen, og skal samarbejde om at få båden fra A til B. Der skal være en god kommunikation ombord på en båd, da en dårlig kommunikation gør opgaven sværere. Herudover skal der være en god forståelse for hinanden og for hvad den enkelte person går og tænker på. Det er en rigtig god idé, at dele informationer om hinanden, såsom forskellige kategorier af yndlingsting, så man ved hvad der skal til på en dårlig dag. 

Når du har været hele din tjekliste igennem fra A-Z må du have en rigtig god tur. Det skal nok blive en fantastisk og uforglemmelig oplevelse.

Foreningen for langturssejlere, FLTF, formidler en del kurser til netop denne slags ture.

På Facebook kan man blive medlem af grupper med ligesindede sejlere, hvor man aldrig kan spørge for meget. 

RIGTIG GOD TUR - LAD SEJLERDRØMME KOMME TIL LIVE..